Om os

Signe Grave Rasmussen

“Jeg er født og opvokset på Nordfyn, hvor jeg også i dag bor med min lille familie. Til dagligt arbejder jeg som financial controller. Jeg lærte Sera’s Caring Place at kende gennem Sarah og siden vores første besøg dernede sammen i 2018, har jeg ikke kunne slippe det igen. Jeg brænder for det her projekt, fordi jeg selv har mødt de her mennesker og set og mærket, hvordan jeg kan være med til at gøre en kæmpe forskel for dem.”

Sarah Holm Henriksen

“Mit navn er Sarah, og jeg er opvokset på Nordfyn, men bor til dagligt i Aarhus, hvor jeg læser til psykoterapeut og har min egen virksomhed. I 2016 rejste jeg til Uganda for første gang. Her mødte jeg mennesker med skæbner og historier, som jeg aldrig i mit liv har hørt om før. Da jeg så gadebørn for første gang vidste jeg, at jeg ikke kunne lukke øjnene for det. Derfor tog jeg i 2018 Signe under armen og afsted til Uganda. D. 9 marts 2019 startede vi vores forening og siden da har vi knoklet for at sikre flere børns fremtid. Jeg er stolt af det arbejde vi gør, og jeg håber mange flere vil samarbejde med os.”

Anna Oline Vandborg Madsen

“Jeg er opvokset i Vestjylland hvor jeg også bor sammen med min familie. Jeg er uddannet fysioterapeut og har stor interesse for menneskekroppen. Sera’s Caring Place blev præsenteret for mig af Sarah, mens vi var på højskole, og aldrig var jeg i tvivl om, at det sted skulle opleves! Derfor tog jeg gennem min uddannelse i praktik på SCP. Og herfra var jeg ikke i tvivl om, at jeg skulle med på projektets rejse. Jeg brænder for at hjælpe andre og efter, at jeg har oplevet Uganda hands on, er jeg ikke i tvivl om, at der er brug for den hjælp, Ugandas Børn kan give - vi gør en kæmpe forskel!”

Maj Wiben Ebbekær

“Mit navn er Maj, og jeg er det nyeste skud på stammen hos Ugandas Børn. Selvom jeg ikke har været med så længe, har jeg fulgt Ugandas Børn lige fra start, da jeg har gået på højskole med både Sarah og Anna. Jeg synes, at det er så vigtigt et stykke arbejde, Ugandas Børn laver. Så da jeg fik nogle flere kvalifikationer fra min bachelor i Kultur- og Sprogmødestudier & Kommunikation og min kandidat i Global Flygtninge Studier, var jeg ikke i tvivl om, at jeg skulle give en hånd med hos Ugandas Børn. Grundet corona har jeg endnu ikke besøgt børnene og Sera på Sera’s Caring Place, men jeg kan slet ikke vente til, at det bliver min tur til at komme derned!”

da_DKDansk