Sera's Caring Place

Kasonga Sera

Kasonga Sera er årsagen til, at Ugandas Børn eksisterer. Hun er en ildsjæl med et hjerte af guld. Læs eller lyt til hendes historie herunder. Vi skal tilbage til år 1994. Folkedrabet i Rwanda sendte tusinde af mennesker på flugt, og her stod en lille pige, midt i krig og kaos. Kasonga Sera, kun fire år gammel, så sine forældre blive slået ihjel. Hun flygtede mod Uganda og boede hos en familie til hun fyldte 18. Derefter mødte hun et amerikansk par, som forbarmede sig over hende og tog hende til sig. Hun startede på en anden skole, og en dag tilbød det amerikanske par at tage hende med til USA og betale hendes uddannelse. Det var en kæmpe mulighed, som hun ikke kunne sige nej til, og i mens alt blev forberedt til afrejse boede de i byen Jinja.

Sera's Caring Place

Her så Sera for første gang gadebørn. Børn som lå på gaden, beskidte og udsultede. Som blev behandlet som skidt og sparket til og råbt af. Sera mærkede sit kald, takkede nej til at rejse til USA, og startede med at bo på gaden sammen med gadebørnene. I 2008 startede hun hjemmet “Sera’s Caring Place” hvor den gruppe af gadebørn, som hun havde boet med, flyttede ind. Det var starten på en rejse, som skulle vise sig at have mange udfordringer på sin vej, men også en rejse, der giver mening til hendes liv, og som hun aldrig vil kunne give slip på igen. Vi er hoppet med på rejsen og kæmper for børnene på Sera’s Caring Place. I videoen herunder kan du høre Sera fortælle sin historie.

Seras historie

da_DKDansk